Fransk emmentaler er fremstillet siden det 13. århundrede i Vogeserne, Savoi, Franche-Comté og Jurabjergene - det er således en stor ost med lange traditioner.
Osten fremstilles af pasteuriseret komælk og der anvendes 8-900 liter mælk til fremstilling af en hel ost på 70 kg.
Osten modnes i mindst 8 uger og vendes og vaskes flere gange om ugen i saltvand.
Smagen er klassisk, nærmest som nødder og blomster.
Brug den traditionelle ost på ostebordet serveret med frisk frugt, som snack til en kølig drink på terrassen.
Kan også med fordel bruges i både kolde og varme retter.
Navnet emmentaler, som stammer efter floden Emme, er ikke oprindelsesbeskyttet, og emmentaler produceres derfor i flere osteproducerende lande.
En portvin eller en god, ikke for ung, rødvin er passende til emmentaler.