The American Dream på danske plader. New York Lager er en amerikansk-inspireret pilsner, og er en af Nørrebro Bryghus’ ældste øl som trækker sine spor helt tilbage til 2003, som er fødselsåret for Nørrebro Bryghus. New York Lager adskiller sig især fra en klassisk pilsner i smagen, hvor man altså får en masse humle, men uden bitterheden og samtidig har den også en kraftigere maltprofil. Dette gør New York Lager til en let-drikkelig lager med masser af kraft. Den har en flot, gylden ravfarve og tykt, hvidt skum. Når man dufter til den, kan man ane den nordamerikanske cascade humle, som giver en diskret duft af appelsin. Den passer især godt til lyst kød, stegt fjerkræ, sandwiches og smørrebrød.